Stress

Stress kommer oftest “snigende”, og kan ramme os alle. Når vi oplever, at de daglige udfordringer over en længere periode overstiger de ressourcer, vi har til rådighed, så kommer vi i en stresstilstand. Ved længerevarende stress sker der forandringer i krop og i hjerne, uanset om det skyldes belastninger indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress udgør en alvorlig risiko for vores helbred.

Det er forskelligt, hvad der stresser os hver især, og i hvilken grad og hvilke symptomer vi udvikler. I mange tilfælde er det ikke en enkeltstående stor begivenhed eller belastning, der fører til alvorlig stress, men mange små ting. Nogle mennesker tåler et meget stort arbejdspres uden at blive påvirket af det, mens andre reagerer hurtigere. Ofte er vi ikke opmærksomme på, at de symptomer, vi har, kan være et tegn på stress; –symptomerne er blevet en “normal” del af vores hverdag.

Der er dog en række symptomer og advarselstegn, man bør være opmærksom på:

  • Humørsvingende og i dårligt humør i flere dage i træk, uden logisk forklaring
  • Anspændt, rastløs og haft svært ved at slappe af og lave ingenting
  • Trist, modløs og glædesløs, uden logisk forklaring
  • Følelse af indre sitrende uro/nervøsitet
  • Følelse af konstant at være i tidsnød, presset
  • Smerter i fx nakke, skuldre, ryg, el. mere diffuse smerter
  • Hovedpine, maveproblemer, kvalme
  • Åndedrætsbesvær – overfladisk vejrtrækning
  • Ændret søvnmønster, svært ved at falde i søvn/sove igennem etc.
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Svigtende el. manglende overblik, mere distræt, begår flere fejl
  • Mere irritabel, opfarende, ubeslutsom og nærtagende
  • Indesluttet, tavs el. omvendt utilfreds og brokkende
  • Bekymrings- og katastrofetanker, negativ tænkning
  • Let til gråd, svært ved kritik
  • Arbejder mere og hårdere men har fået lavet mindre og mindre
  • Nedprioriteret socialt samvær med familie, venner, droppet fritidsaktiviteterne
  • Springer pauserne over

Genkender du flere af ovenstående stresssymptomer, er det nødvendigt med ekstra opmærksomhed mod dit helbred og måden du lige nu lever dit liv på. Det er vigtigt, at du kender din egen stresstærskel. Du skal tale med dine nærmeste, og tage kontakt til læge og/eller psykolog. Her kan du få indsigt i og hjælp til at stoppe dit uheldige mønster og stressens skadelige virkninger, således at du igen kan finde den rette balance mellem de krav og udfordringer, du dagligt stiller dig, og de ressourcer du har til rådighed.

Har din stresstærskel gennem længere tid været belastet, vil du også være mere sårbar overfor andre psykiske lidelser, ex. angst og depression.

HUSK – Stress kan smitte. Derfor spiller stress hos andre også en væsentlig rolle for dit helbred.