|
|
|
|
|
Hvad er fobier? En fobi er en uforståelig frygtreaktion, som forbindes med bestemte genstande eller situationer. En reaktion, der medfører en så intens følelse af skræk og rædsel, at den pågældende person vil gøre hvad som helst for at undgå årsagen til pinen. Mange mennesker med fobier oplever en art forventningens angst, en frygt for frygten eller en angst for angsten. Den er kendetegnet ved en ængstelse for at få et panikanfald, dvs. en hændelse eller oplevelse med ekstrem rædsel, som personen frygter vil føre til tab af styring og kontrol eller til sygdom. En fobi kræver professionel behandling, når frygten eller undgåelsesadfærden griber forstyrrende ind i familie- og arbejdsliv, eller når personen føler sig ulykkelig og nødstedt. Nogle fobier aftager og forsvinder hurtigt igen efter deres første manifestation. Mens de fobier, som gør sig gældende i længere tid, efter alt at dømme vil vare ved og endog forværres, hvis den pågældende ikke kommer i behandling. Der eksisterer 3 grundlæggende former for fobier: Under panikanfald vil de pågældende ofte tro, at de er ved at dø, at de er ved at miste kontrol, eller at de er ved at blive sindssyge. Hjertet pumper løs, åndedrættet bliver tungt og besværet, og den ramte kan føle smerter i brystet og føle sig svimmel og forvirret.
Hvordan reagerer kroppen?
Hvorfor får man angst? Dagens samfund stiller store krav til os: vi skal være kreative, originale og i stand til at ændre os hele tiden. Det er meget store krav, som nogle mennesker har sværere ved at leve op til end andre. Mange føler, at de har gjort alt, hvad de kunne. Alligevel er det ikke nok, som de selv vurderer det. De bliver på den måde fanget i deres egen livssituation og i deres frygt for at få et angstanfald. Det er ofte personligheder fra "flinkeskolen", typisk kvinder mellem 30 og 50, som er mest udsat for at få angst. Personer, som har svært ved at sige fra, som ikke lytter efter kroppens signaler og hvis følelser og konflikter ikke bearbejdes. Også mænd har angst og søger behandling. Mange af dem har dog svært ved at være åbne omkring angsten. |
|
|