Personerne lærer at håndtere angsten. De lærer at kontrollere den og reducere den, så de igen kan klare sig i hverdagen med arbejde, uddannelse, familie og fritid.

En effektiv behandlingsform mod angst og panik er kognitiv adfærdsterapi. Her konfronteres personen med sin angst, både i teori og praksis, tankemæssigt og i virkeligheden.

Kognitiv adfærdsterapi er en samarbejdsterapi, hvor terapeut og klient fungerer som partnere. To eksperter, hvor terapeuten deler sin faglige viden med klienten, og klienten deler sin viden om sin person med terapeuten.

Set ud fra den adfærdsterapeutiske indfaldsvinkel er irrationel angst indlærte tankemønstre, som skal aflæres igen. Der læres teknikker til at undertrykke og styre angsten.

Der arbejdes bevidst med at udfordre angsten ved at opsøge den.

Personen lærer at træne sine sociale færdigheder. Hvor god man er til at sige fra eller til, hvor god man er til at udtrykke egne behov og ønsker etc. Endelig lærer man at prioritere arbejdsopgaverne i hverdagen, så man bliver mindre stresset.

Behandlingen består i "undervisning"/informationer, træning og terapi.

Personer med panikangst har et meget højt stress-niveau. De "tænder" let og er følsomme over for belastninger. Det er derfor behandlingens mål at nedsætte dette belastnings- og stressniveau. Når en person oplever sig selv som værende i fare, sættes kroppen i beredskab til kamp eller flugt, hvorved intensiteten i de fysiske symptomer forøges. I behandlingen lærer personerne i stedet at slappe af. Afspænding er en effektiv teknik til at mindske angsten og få den under kontrol.

Det første skridt i den kognitive (dvs. den erkendelsesmæssige) del af behandlingen er at identificere katastrofetankerne, de negative tankemønstre. "Mit hjerte banker voldsomt, jeg falder nok om" er et typisk eksempel på katastrofetanker. Det sker for at blive klar over, hvilke tanker, der skal ændres.

Næste skridt i behandlingen er at korrigere disse tanker og finde andre fortolkninger end de fysiske oplevelser. Fx "Mit hjerte banker voldsomt, fordi jeg har løbet."

De fysiske symptomer, fx hjertebanken, fremkaldes som led i behandlingen, eksempelvis ved løb. Hermed får personen en direkte oplevelse af, at han eler hun selv er med til at bestemme tankerne om fysiske reaktioner. Når først tankegangen er blevet ændret, vil personen også tænke anderledes og panikangsten forsvinde.

Den fobiske angst vil som oftest fortsætte, så længe personen undgår den angstfremkaldende situation. Derfor trænes personen gradvis i at befinde sig i den frygtede situation. Det sker f.eks. i form af "bytræning". Først køres et stop med en hjælper ved siden af. Denæst med en hjælper i den anden ende af bussen. Herefter placeres hjælperne ved to stoppesteder, mens personen kører alene med bussen. Bustræningen kan efterfølgende udvides med egentlig bytræning, dvs. indkøb i supermarkedet osv.

Et terapeutisk forløb lærer kursisterne at genkende og håndtere de følelser, som skaber panikangsten. Det kan ofte være følelelser, som man har bragt med sig fra barndommen over i voksenlivet. I terapien arbejdes der med de temaer og konflikter, som er belastende for den enkelte person, hvorved kursisten lærer, at følelserne ikke er så skræmmende og kontrollerbare som de måske var i barndommen.